Den internationale miljøkoncern Genan har indgået aftale om opkøb af ESTATO Umweltservice’s fabrik til mekanisk oparbejdning af dæk i Weiden i det sydøstlige Tyskland. Opkøbet er et led i Genans strategi om at styrke sin markedsmæssige tilstedeværelse i Europa og skabe adgang til det voksende central- og østeuropæiske marked for recirkulerede råmaterialer fra udtjente dæk.